Formålet er at rense øret for sekret og at forebygge infektion, især velegnet til flydeører.
Kan evt. benyttes 10-15 min før drypning med øredråber ordineret af øre-næse-halslægen.
Opskrift
- ½ dl eddike (alm. husholdningseddike)
- ½ liter kogt vand
- Blandingen afkøles til 37 grader da man ellers bliver meget svimmel ved brug
Fremgangsmåde
Fyld en 20 ml sprøjte med eddike-blandingen (uden luft). Øret skylles med et moderat tryk på sprøjten. Bliv ved med at skylle til skyllevandet er rent.
Hos mindre børn skal der trækkes udad i øret for at rette øregangen ud.
Rengøring af sprøjte
Sprøjten skilles ad og delene rengøres i sæbevand. Skylles herefter i rent vand og tørres.